Når Komikere stiller op i politik

Af  Kasper V Hansen

Før plejede vi at grine af komikerne og lytte til politikerne, Nu griner vi af politikerne og lytter til komikerne, lyder en sætning i disse politiker-lede-tider. Noget er der om det. Herhjemme er politikerne begyndt at kopierer komikerne, blandt andet er de radikales Morten Østergård begyndt at lave politisk standup comedy.

I Ukraine er den siddende præsident, Petro Porosjenko, ganske vist videre i anden valgrunde, men den mest populære kandidat var ikke præsidenten, men komiker og skuespiller Volodymyr Zelenskij, hvis eneste politiske erfaring går på at spille en ukrainsk præsident i en tv-serie i tre sæsoner. Men det er langt fra første gang, at en komiker eller en hofnar er blevet valgt politisk.  

Eksempler fra udlandet 
I Italien var Femstjernebevægelsen stiftet af komikeren Beppe Grillo. Han startede den fra sin hjemmeside. I dag sidder femstjernebevægelsen i regering. Også USA har set komikere i politik. Den amerikanske komiker Pat Paulsen opstillede hele seks gange som præsidentkandidat fra 1968 til 1996, dog uden held. De forskellige valgkampagner tydede på, at komik mere var formålet end egentlig politik. Et af hans slogans lød ”We can be decisive, probably” (Vi kan være beslutsomme, måske). Et andet spillede på de kendte ord ”United we stand” og lød i stedet: ”United we sit” (Forenede sidder vi). 

Men den første komiker, der fik succes politisk var Al Franken. Da han stillede op som politiker i 2007 var Franken kendt for sit radioshow, som han bl.a. brugte til at kritisere USAs politiske og religiøse højre. Han slog tidligere igennem som manuskriptforfatter ved TV-showet ’Saturday Night Live’. Efter flere fintællinger og domstolsforhandlinger efter senatsvalget 7. november 2008, afgjorde Minnesotas højesteret i juli 2009 endegyldigt, at Franken med 312 stemmer havde slået sin republikanske modkandidat, Norm Coleman, som var siddende senator. Al Franken tog sin opgave som senator seriøst, men måtte dog gå efter beskyldninger om sexchikane, da nogen billeder fra hans fortid dukkede op i 2018.

Også Island har valgt en komiker. Jón Gnarr var mest kendt som komiker, inden han i 2010 blev valgt som borgmester i Reykjavík, hvor han sad i én periode frem til 2014. Han opstillede med partiet kaldet »Det Bedste Parti« og opnåede hele 34 procent af stemmerne. Finanskrisen havde ramt Island, og hovedstadens banker var gået konkurs. Det kan måske forklare vælgernes søgen mod et ganske anderledes alternativ end de sædvanlige politikere og partier. Gnarr lovede blandt andet flere isbjørne til zoologisk have og i øvrigt at bryde alle løfter, han ellers gav under valgkampen.

Jacob Haugård
Det kom som en overraskelse for alle også for Jacob Haugaard selv, at han ved valget i 1994 kom han ind som løsgænger. En af de eneste, som er blevet valgt på den måde. En anden var Hans Schmidt. Han blev i 1953 valgt uden for partierne. Han blev valgt i den sønderjyske amtskreds, hvor han repræsenterede det tyske mindretal. Haugaard

stillede op hele syv gange for ’Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer’, en parodi på venstrefløjspartierne, og blev især kendt for sin uddeling af gratis fadøl til folket. Også mange af sammenslutningens humoristiske valgløfter huskes den dag i dag, såsom Medvind på cykelstierne, Nutella i feltrationerne og Bedre julegaver. Nutella i feltrationerne fik han faktisk held med under finanslovsforhandlingerne, hvor han sad med det afgørende mandat. De fleste er enige om, at selve Haugaards valgperiode er knapt så mindeværdig, da han hverken syntes at finde fodfæste som politiker eller som erklæret hofnar, men mange mener i dag, at Haugård havde respekt nok for systemet og ikke ville lave sjov med det.

Siden har en anden komiker gjort Haugård kunsten efter. Standupkomikeren Anders Stjernholm stillede op for alternativet i 2015, men kom ikke ind. Han var dog alligevel vikar i folketinget, da Ulla Sandbæk fik hjernerystelse i 2017.

Landet der faktisk har valgt en komiker som præsident
Volodymyr Zelenskij har dog en chance. Et land valgte i 2015 faktisk en komiker som præsident. Guatemala valgte Jimmy Morales. Inden han blev valgt, var han kendt som komiker med 14 års tv-karriere. Han blev blandt andet valgt på valgløfter som at ville udstyre skolelærere med gps-sendere, så man kan sikre sig, at de opholder sig i skoleklassen.

En del af forklaringerne på, at komikere bliver præsidenter skyldes ofte, at folk er trætte af korruption, og ikke stoler på politikerne. I tilfældet i Guatemala var den siddende præsident, Otto Perez Molina faktisk præget af en korruptionsskandale og i Ukraine er landets politiker ofte købt af de rige ungarske oligarker, der styre landet, og korruptionen er stor i landet.

På søndag vælgere Ukraine mellem politikeren og komikeren, og om det bliver politikeren eller komikeren, der vinder må vi se på søndag.

Kilder DR Nyheder Videnskab.dk


Handicappede laver medaljer til maratonløb

Anmeldelse af Kingdom Hearts 3