Løkkes genvalg truet af smal aftale og meningsmålinger

Af: Kasper V. Hansen

Det ser ikke godt ud for Løkkes genvalg til det kommende folketingsvalg. En bred aftale om regeringens valgudspil, sundhedsreformen, er mislykkedes og der er åben for intern uenighed i hans eget parti. Dårlige meningsmålinger viser, at Løkke vil vente i sidste øjeblik med at udskrive valg.

Det var meningen med et bredt forlig
Det var meningen at sundhedsreformen skulle være sikret efter valget, med et bredt forlig med oppositionen ligesom med afskaffelsen af efterlønnen i 2011. Her indgik det borgerlige VKO-flertal en aftale med Vestager og de Radikale. Det betød, at efterlønnens afskaffelse var konkret politik for den nye regering med Socialdemokratiet og SF, der ønskede den afskaffet. De Radikale sagde nej, fordi de have indgået en aftale med VKO.

Det samme havde man håbet med forhandlingerne om sundhedsreformen. Længe var de to partier, de Radikale og Alternativet til forhandlinger, men de Radikale trak sig først, og i den forgangene uge meldte Alternativet sig også ud. Det kan skyldes pres fra eget bagland, hvor Alternativets medlemmer har sagt, at de ikke ønskede regionerne nedlagt. Det er aldrig en god ide at have sit bagland imod sig i et kommende valg. Samtidig har Socialdemokratiet været sure over, at Alternativet forhandlede med regeringen.

Det så man i Snapsetinget på Christiansborg, hvor Alternativets sundhedsordfører Pernille Schnoor sad og spiste frokost, her skulle Mogens Lykketoft ligefrem havde truet med at slå dem ihjel, hvis man indgik et forlig. Lykketoft har siden sagt, at det var sagt med et glimt i øjet. Schnoor følte sig påvirket af det, men det har ikke fået konsekvenser for Lykketoft. Men med partiets bagland og Socialdemokratiets modvilje har presset været stort for Alternativet. Uffe Elbæk afviste selv i TV2 News programmet: Lippert, at det ikke var Løkketofts trussel, der fik dem til at gå.

Se klippet her.

En smal aftale er ikke god mellem Regeringen og DF
Med Alternativet ude af forhandlingerne kan der kun indgås en samlet aftale mellem regeringen og DF. Det vil tage et par uger, men med en smal aftale kan oppositionen, fra Socialdemokratiet, SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten kalde det en centralisering, og danskerne vil få længere til sundhedsvæsnet. Man kan blot beskylde de borgerlige for at fjerne velfærd og centralisere for meget. Samtidig går de Konservative til valg på at ændre topskatten. Det vil give skattelettelser at hæve grænsen for topskat med 120.000 kroner i næste valgperiode. Det i en tid hvor mange oplever, at der ikke kan bruges penge til velfærd. Der vil Papes forslag bidrage til en borgerlig blok, der ikke vil bruge penge på sundhed. 

En intern strid i Venstre er heller ikke godt for genvalget
En anden ting der ikke ser godt ud i forhold til Venstres drømme om genvalg, er den interne strid om regionernes fremtid. Det har Løkke også fremhævet i en tale på et af Venstres gruppemøder. I talen fremmanede Løkke en af Venstres gamle traumer om, at Venstre statsministre, på nær Fogh, ikke formåede at blive genvalgt. Løkke truede derfor med, at hvis ikke der kom ro på og mere sammenhold, og han ikke blev genvalgt, så måtte man forstå, at Venstre vil ende som et ubetydeligt parti. Løkke har ret i, at ud af Venstres 11 statsministre er det ikke er lykkedes for 9 statsministre at blive genvalgt.  

Det er kun lykkedes for Fogh og Løkke, men det er dog ikke kun Venstres sammenhold og uro der kostet de 9 statsministres genvalg. Løkkes tale på gruppemødet blev ikke kun opfattet som en tale, hvor den store formand prøvede at finde en ting, der kunne inspirere og samle Venstre og gå til valg på en fælles sag.

Talen blev først og fremmest som set som en stor skideballe til især de Venstrefolk, der havde kritiseret partiets sundhedsordfører, Jane Heitmann, for at have stillet 19 udvalgsspørgsmål med det formål, at problematisere og grave snavs frem om regionsrådsmedlemmernes udgifter. De var dog stillet af hende anonymt, men det kom frem, at det var hende, der havde stillet spørgsmålene.

Nu kunne danskerne se den ballade hvor Venstres folk skændes i offentligheden og som endte med, at Heitmann trak spørgsmålene tilbage.

En samlet aftale er godt nyt for de Venstrefolk der vil bevare regionerne, for med en smal aftale og en Mette Frederiksen der har lovet at afskaffe aftalen og bevare regionerne. Venstrefolkene der vil bevare regionerne, kan blot opfordre borgerlige vælgere, til at stemme anderledes denne gang og give Mette Frederiksen regeringsmagten, i håb om at bevare regionerne.

Dårlige meningsmålinger og dårligt stemmespild
En række meningsmålinger har i den kommende tid har vist, at regeringen står til at tabe mandater. DF har tabt 200.000 vælgere så det parti der vandt valget for Løkke i 2015, kan nu få ham til at tabe det næste valg. Vælgerne er især gået til Socialdemokratiet, der har fået gamle socialdemokrater tilbage. En anden del går til Ny Borgerlige der truer DF i Sønderjylland. Pernille Vermund stiller op i Kristians Thulesens Dahls valgkreds i Sønderjylland, hvilket er en klar krigserklæring. Det blev udstillet i en debat, som både DR og TV2 viste.

Kristian Thulesen Dahl har fået en sjælen kritik af sit bagland for de dårlige meningsmålinger.  Ny borgerlige kommer heller ikke i meningsmålingerne ind i folketinget, det gør Kristendemokraterne heller ikke. Den sidste trussel, Klaus Riskær Petersen, kommer heller ind i folketinget. Alle de partier jeg har nævnt, har en ting tilfældes, de er borgerlige. Dermed kan stemmespillet koste Venstre regeringsmagten. Meningsmålingerne giver de borgerlige partier 77 mandater.

Det er set før, at stemmespild og for mange partier på den ene fløj har kostet regeringsmagten blandt andet i 1988 og 1990. I 1988 var stemmespildet så stort, at det blev kaldt for det største stemmespild i dansk politisk historie. Hele 4.7 procent af stemmerne som de røde partier fik gik tabt på grund af de mange røde partier der stillede op, og selv uden en spærregrænse der kunne have fået partierne ind i folketinget,

Vandt de borgerlige alligevel. I 1990 kostede stemmespildet Svend Auken magten, da hverken Fælles Kurs, De Grønne og Enhedslisten ikke kom over spærregrænsen, så med 4.4 procent af stemmerne tabt, forsatte de borgerlige.

Valget ser ud til at blive den 26. maj
De fleste forudser, at Løkke vil udskrive valg til den 26. maj, samtidig med Europa-parlamentsvalget. Siden nytårstalen har Løkke talt mere og mere om EU, blandt andet med en personlig historie om sin mor, der var flygtning på Bornholm, da de ikke blev befriet samtidig med resten af danskerne i 1945. Den har han fundet frem ved flere lejligheder i EU-sammenhæng. Hvis folketingsvalget kommer samtidig med Europa-Parlamentsvalget, er det historisk. Det er første gang siden 2001, at danskerne skal stemme til to valg. Det er også første gang, at et folketingsvalg bliver afholdt en søndag. Det er ikke sket før. Valget kan også komme om et par uger, når sundhedsreformen ser ud til at blive forhandlet færdig. Regeringen og DF har i alt fald travlt med at forhandle den på plads. Det kan der kun være en grund til, at de vil gå til valg på den.

Kilder: TV2, DR Nyheder og Altinget.

Anmeldelse af ‘Vilde Rolf’

På kaffebar