Af Kasper V Hansen S
Forretningsmanden Klaus Riskær Pedersen vil i folketinget, med et parti han har døbt Klaus Riskær Pedersen, og det er ikke en skrivefejl.
Riskær Pedersen har opkaldt et parti efter sig selv, som den første i Danmarkshistorien og det endda i Jantelovens fædreland.
Riskær Pedersen er opstillingsberettiget da han har fået indsamlet 21.109 vælgererklæringer. Det vil sige, at han kan stille op til folketingsvalget som parti. En del af hans succes skyldes nok, at Riskær Pedersen er kendt i forvejen. Riskær Pedersen har sit eget radioprogram på Radio 24/7. Der er dog fusket lidt med vælgererklæringerne, ved at omgå reglerne for, hvordan vælgererklæringer skal indsamles.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har flere gange har irettesat partiet for dette. Reglerne siger, at en borger der giver sin vælgererklæring, har en betænknings tid på 7 dage. Den har Riskær Pedersen ikke holdt. Riskær Pedersen er langt fra den første der stifter et parti og hurtigt får samlet vælgererklæringer ind, men noget andet er at blive valgt. Det er lykkes for få partier, mens andre partier ikke har succes.
Venstresocialisterne
I 1966 havde SF og Socialdemokratiet fået arbejderflertal men SF’s venstrefløj, særligt Hanne Reintoft og Pia Dam mente, at SF slugte for mange af sine mærkesager. I forbindelse med en afstemning revnede arbejderflertallet, da seks af SF’s folketingsmedlemmer fraveg partilinjen og stemte imod regeringen. Krag udskrev herefter valg, da splittelsen i SF havde fjernet regeringens parlamentariske grundlag. Valget blev afholdt den 23. januar 1968. De seks nu tidligere SF’ere under ledelse af Hanne Reintoft og Pia Dam havde midt under valget den 17. december 1967 stiftet Venstresocialisterne.
De deltog ved valget, efter at have samlet hele 32.000 underskrifter og fik ved valget fire mandater.
Erhard Jacobsen – CD
Erhard Jacobsen havde både været Socialdemokratisk folketingsmedlem og bykonge i Gladsakse siden 1950’erne. Jacobsen syntes at Socialdemokraterne var blevet for venstreorienteret. Den 6. november meldte Erhard Jacobsen sig ud af Socialdemokratiet, han lovede ikke at bringe Socialdemokraterne i mindretal. Hans udmeldelse skyldes måske skuffelse over, at Anker Jørgensen ikke have gjort ham til minister. To dage senere fik han regeringen i mindretal. Anker Jørgensen måtte derfor udskrive folketingsvalg. Erhard Jacobsson blev beskyldt for med vilje at bringe regeringen i mindretal. Det afviste Erhard Jacobsson. Historien var, at han var kommet for sent, fordi hans bil var kørt tør for benzin. Det skulle skyldes, at konen havde brugt benzinen fra bilen til en plæneklipper.
Mistanken om at han ville have et valg, blev yderligere forstærket, da han samme dag stiftede Centrums Demokraterne (CD). På tre uger nåede han at samle nok vælgererklæringer til valget. Det blev døbt jordskredsvalget, de gamle partier led nederlag og hele 10 partier kom i Folketinget, herunder CD der fik 14 mandater.
Preben Møller Hansen – Fælles Kurs
Sømandsbossen Preben Møller Hansen var kendt for sit knap så pæne sprogbrug. I 1986 stiftede han partiet Fælles Kurs og i 1987 fik partiet fire mandater i Folketinget. De mistede dog mandaterne igen ved valget i 1988. I 1990 stillede Fælles Kurs op igen sammen med Mogens Glistrups parti Trivselspartiet, men begge nåede ikke at blive valgt.
Ny Alliance blev en fuser
Riskær Pedersen har slået en rekord i at samle nok vælgererklæringer pr dag. Riskær Pedersen gjorde det på 118 dage. Partiet der har rekorden i indsamling af vælgererklæringer, er Ny Alliance der blev stiftet af Nasser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen i 2007. Dengang tog det dem blot 46 dage før de havde indsamlet samtlige 21.109 vælgererklæringer. Partiet var spået gode meningsmålinger, men det gik ikke godt ved folketingsvalget, partiet smuldrede efterfølgende og i dag der kun Anders Samuelsen tilbage, som i 2009 omdøbte det til Liberal Alliance.
Flere partier har samlet nok vælgererklæringer, men ikke valgt
En ting er at samle vælgererklæringer, en anden er at klare spærregrænsen ved et folketingsvalg. Igennem tiden har Pensionistpartiet forsøgte sig i 1976, men klarede ikke spærregrænsen ved valget i 1977. I 1998 prøvede Demokratisk Fornyelse samt Kristendemokraterne i 2005, 2007 og i 2009 fik de samlet nok vælgererklæringer ind. De er at finde på stemmesedlen igen. De blev opstillingsberettiget i 2017, men partiet har kun haft et folketingsmedlem i den periode, det fik de da det Konservatives folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen meldte sig ind i partiet. Efter han havde været løsgænger, da han var ekskluderet fra partiet, på grund af en sag om spritkørsel. Minoritetspartiet prøvede i 2005
Alternativet eneste nye parti med succes
Det eneste parti der kan kaldes en succes, var da Uffe Elbæk stiftede alternativet i 2013. Ingen troede på hans chancer, men han kom ind i folketinget med hele 9 mandater, ved folketingsvalget i 2015.
Riskær Pedersen er langt fra den første forretningsmand der prøver
Der har i øvrigt allerede været en som Riskær Pedersen i dansk politik. I 1977 forsøgte skibsrederen Asger Lindinger sig i politik. Han blev i 1977 folketingsmedlem for Centrum Demokraterne. Han brød dog med partiet året efter, hvor han stiftede sit eget erhvervsparti, Centerpartiet. Partiet kom dog ikke ind ved valget i 1979.
Riskær Pedersen har selv haft en fortid i politik
Riskær har selv haft en fortid i dansk politik. Han var Europarlamentsmedlem i 1989 indtil Venstre ekskluderede ham i 1993, for at fuske med valgkampspengene. I 2015 meldte Riskær Pedersen sig ind i Alternativet, men blev ekskluderet efter bare otte dage. Forinden havde han ført samtaler med medlemmer af både Socialdemokratiet og de Konservative. Han valgte altså Alternativet, der fravalgte ham. Kort tid efter sin ekskludering af Alternativet blev han af Københavns storkreds i Kristendemokraterne tilbudt at blive deres folketingskandidat. Kristendemokraternes landsformand Stig Grenov ikke var enig i nomineringen og Riskær Pedersen takkede pænt nej til tilbuddet. Riskær Pedersen er kontroversiel, da han har en del domme for økonomisk bedrag og konkurser. Det var grunden til at Kristendemokraterne sagde nej. Riskær peger på Løkke som statsminister. Riskær har på twitter indkaldt til pressemøde i dag tirsdag d. 19. februar.
Kilder: DR Nyheder, TV2 Nyhederne, Altinget.dk og Økonomi-og indenrigsministeriet
