Første tirsdag i oktober folketingets åbning

Af Kasper V Hansen

Den første tirsdag i oktober er en fast tradition i dansk politik det er den dag der er folketingets åbning, at det er præcist den første tirsdag folketingets åbning står i grundloven

Folketingets åbning i grundloven
Ifølge grundlovens § 36, stk. 1, begynder Folketingsåret altid den første tirsdag i oktober, hvor Folketinget skal sættes på ny. Præcis kl. 12 starter årets første møde i Folketingssalen. Det indledes af aldersformanden, der er det medlem, som har siddet længst tid i Folketinget.

Folketingets åbningsdag forløber på næsten samme måde hvert år. Det første møde begynder med, at Folketinget vælger 1 formand og 4 næstformænd. De udgør tilsammen Folketingets ledelse, Præsidiet. Præsidiemedlemmerne udpeges af de fire største folketingsgrupper, der ikke har besat formandsposten. Efter formandsvalget overtager formanden mødets ledelse efter aldersformanden. Når formanden og næstformændene er valgt, går landets statsminister på talerstolen og holder sin åbningstale. I åbningstalen gør statsministeren status over rigets tilstand. I grundlovens § 38, stk. 1, står der ”På det første møde i Folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.” Ud over den mundtlige tale består åbningstalen også af en skriftlig del, nemlig regeringens lovprogram eller lovkatalog. Det er en gennemgang af de lovforslag, regeringen påtænker at fremsætte i den nye folketingssamling. Åbningstalen er derfor en god mulighed for den siddende statsminister til at vise regeringens ideologiske grundlag og fremhæve, hvor regeringen står i konkrete sager. Talen afsluttes med et trefoldigt leve for Danmark.

Sådan har talen udviklet sig
Fra grundloven blev vedtaget i 1849 og frem til parlamentarismens indførelse med systemstemskiftet i 1901, var åbningstalen uden politisk indhold. Frederik 7. og Christian 9. nøjedes med at byde Rigsdagen velkommen til arbejdet. Da det var kongen, der holdt den, bliver åbningstalen også stadig nogen gange kaldt trontalen. Christian 9. vidste nok, hvilken politik hans regeringer ville føre, mens det er mere tvivlsomt, om Frederik 7. altid gennemskuede det. Til gengæld havde han grevinde Danner, der i høj grad forstod det. Det var dengang, kongen efter grundloven udnævnte sine ministre med streg under sine. Regeringerne fungerede uanset flertallet i Landstinget og Folketinget, så længe Rigsdagen bevilgede den penge. Den herskede over finansloven. Alt det ændredes i 1901. Den nu aldrende Christian 9. var meget bevidst om, at enhver konge i fremtiden måtte holde den åbningstale, som den siddende regeringschef ønskede. Talerne fik efterhånden et politisk indhold. Traditionen blev fulgt af de følgende konger indtil 1921, hvor Venstres Niels Neergaard holdt talen, men godt nok i kongens navn. I 1958 blev man enige om, at det var en smule latterligt at tale i kongens navn, og Frederik 9. blev ikke længere indbudt til åbningen. Det syntes Folketin­get trods alt, efter at have tænkt sig om, var for u festligt, så i 1966 blev han indbudt igen. To år senere blev kongelogen, eller Fol­ketingets officielle loge, som den hedder, indrettet, og herfra overværer dronningen og resten af kongefamilien i dag åbningstalen Talen markere hvilken politik regeringen vil føre.

Hans Hedtoft i 1953 brugte åbningstalen til at søsætte en række sociale reformer, regeringen ville gennemføre. Dengang var talerne meget tunge og præget af kancellisprog, som de færreste danskere rigtig kunne forstå Poul Schlüter Han markedsførende sin regering med fraserne »nu skal Danmark på banen igen« og »det går ufatteligt godt«. Sætningen det skal være lettere og være dansker er også fra en af Schlüters åbningstaler, Kun tre uger efter angrebene mod World Trade Center i USA den 11. september samme år lod Poul Nyrup Rasmussen terrorangrebet fylde mere end halvdelen af sin tale. Til folketingets åbning i 2001 mens Anders Fogh brugte sin åbningstale til at forsvare Irak Krigen i 2003 Det var en svær beslutning at sende danske bidrag til krigen i Irak. Men det var en rigtig beslutning. Og det var en nødvendig beslutning. Fogh er kendt for udtrykket der er ikke noget og komme efter men også for Rundkredspædagogik. I samme åbningstale som Irak gik han til angreb på folkeskolen som han beskyldte for gennem tre årtier har været præget af rundkredspædagogik og mangel på paratviden. Han endte med at måtte undskylde.  Statsministrenes taler til Folketingets åbning blevet simplere år for år. I hvert fald hvis man måler på tekstens såkaldte lixtal, det vil sige Læsbarhedsindekset, som siger noget om, hvor let eller svær teksten er at læse målt på sætningernes længde og antallet af lange ord.

Folketingets åbning første gang siden valget
Det er en særlig folketingets åbning, det er de ofte, men simpelt det er første åbning siden valget dermed er det nye ansigter, det er en ny regering og et nyt flertal der skifter plads, det er en ny folketingets formand Henrik Dam Kristensen og en ny statsminister, Mette Frederiksen der holder åbningstalen for første gang, de sidste fire år har det været Lars Løkke som statsminister der har holdt talen, nu er det Mettes tur fristes man til og sige. Men hun er ikke den første kvindelige statsminister der holder åbningstalen, det var Helle Thorning i 2011 der havde den ære. Men nogen vil sikkert holde øje med Mette Frederiksens store valgløfte nemlig differentieret pensionsalder, men her kan hun gøre som en af hendes forgængere den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen i 1955 Gennem år havde politikerne diskuteret indførelsen af en folkepension, og i 1955 var man så tæt på målet, at den måtte være med i åbningstalen, men det var den ikke.

Kilder altinget djoef bladet. Danmarkshisorien.dk folketinget.dk

Anmeldelse af “IT Chapter 2”

Anmeldelse af Matador