Hvad er Udenrigspolitisk Nævn?

Kaspers Corner - Politik fra hele verden. Kasper V. Hansen arbejder som journalist på Rytterkasernens Mediehus. Kaspers store interesse er politik og politisk historie fra hele verden. Det er også derfor, at han primært skriver politiske artikler til Rytterposten.dk. Artiklerne kommer i stort set uredigeret form, så stavefejl, usammenhængende og uforståelige sætninger kan forekomme.

Af Kasper V Hansen

Af til dukker navnet Udenrigspolitisk nævn op, i danske medier eller i korte nyheder, men hvad er dette nævn.

Forhistorien
Udenrigspolitisk nævn kan spores tilbage til, det der hed rigsdagspartiernes politiske forhandlingsudvalg, som regeringen rådførte sig i forbindelse med Nordslesvigs genforening med Danmark. I 1920 Men nævnet bliver for alvor til med Christian Cold som var udenrigsminister i 1922 han havde indgået en række handelstraktater med en række af de nye lande der var opstået efter første verdenskrig, herunder Sovjetunionen, var der en aftale med, det var i mod de konservatives ønsker, de ville ikke ha noget med de kommunistiske magthaver at gøre. Aftalen med Sovjet førte indirekte til oprettelsen af det udenrigspolitiske nævn. Her forpligtede regeringen at orientere om udenrigspolitiske tiltag af større rækkevidde.  Udenrigspolitisk nævn blev oprettet som et midlertidigt udvalg og ved lov nr. 137 af 13. april 1923 om nedsættelse af et udenrigspolitisk nævn gjort til lov

Udenrigspolitisk nævn står i grundloven §19
I 1953 blev nævnets eksistens er grundlovsfæstet § 19Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om Det Udenrigspolitiske Nævn fastsættes ved lov. 1923-loven blev i 1954 afløst en ny Lov om Det udenrigspolitiske nævn.

Nævnet består af 17 folketingsmedlemmer valgt af partierne efter forholdstal. Altså mandater. Det skal sættes hver folketingssamling, det er sat på ny efter valget, og

Martin Lidegaard, (R), bliver formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Den fulde sammensætning ses her

https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/upn/medlemsoversigt

Det er tre ministre der sidder i nævnet eller rådføre sig med det
Statsministeren Udenrigsministeren, og forsvarsministeren, det er fordi nævnet følger møderne i det Europæiske råd, Udenrigsministiet fordi udenrigspolitikken sikkerhedspolitikken, og udviklingsbistand, forsvarsministeriet, fordi nævnet altid rådgiver regeringen, forud for at Danmark sender militære bidrag. Det så vi i fredags. Da Statsminister Mette Frederiksen Udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen, holdt pressemøde, om at præsentere fire konkrete tiltag, når det kommer til Danmarks militære engagement i udlandet. Disse blev drøftet på et møde i nævnet i fredags. Men det har da også været kritik af regeringen gennem tiden blandt andet i forbindelse med Irakkrigen her blev nævnet ikke rådført nok, de fik ikke fire centrale oplysninger, det har også været kritik fra de grønlandske folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz Larsen IA og Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) om at de ikke sidder med ved bordet, i forbindelse med Trumps planer om at købe Grønland.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/groenlaenderne-maa-tigge-om-en-plads-ved-bordet-hvor-arktis-diskuteres
Udenrigspolitisk Nævns mødelokale

Tavshedspligt
Fra starten var nævnet et tænkt på at flytte udenrigspolitikken inden for lukkede døre, altså at befolkningen ikke fik noget at vide, det er tavshedspligt og man må ikke referer til samtaler og drøftelser i nævnet. Men gennem tiden har det været sluppet ting ud til pressen.  Indtil 1980 var nævnets møder totalt mørklagte, der kom et kort telegram når det havde holdt møde, og det var strafbart af medlemmerne at fortælle noget om hvad der var talt om.  Det behandler ikke love, men modtog oplysninger og gav gode råd så regeringen ikke risikerede at komme i mindretal i udenrigspolitiske spørgsmål.  Men det lykkes alligevel journalister at opsnuse hvor når der var møde, der udviklede sig en stillesiddende forståelse, af de dagsordenspunkter, som statsministeren og udenrigsministeren selv fortalte de ventende Journalister, om hvad der måtte kommenteres af nævnets andre medlemmer.  Ellers er kutymen på borgen at udvalgsmedlemmer selv fortæller hvad de har sagt bag den

Lukkede  udvalgs dør foran journalisterne,  Når det kom til stykket har Ministre eller folketingsmedlemmer det ikke nemt med tavshedspligten, men der sivede oplysninger ud og under stort postyr, blev der sat undersøgelser i gang for at finde lækagen, men det er aldrig lykkes og finde de skyldige, sådan gik det da, Kristian Bording opgivende skriver i ministermødeprotokollen, at Stauning som statsminister standser den kriminelle efterforskning, Af lækken til politikken  om at vi var på vej til at anerkende Sovjetunionen, og Lenins styre som stat.  Både ministre og folketingsmedlemmerne har stået bag brud på tavshedspligten, efter 1990 og sammenbruddet af sovjet begyndte Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, at referere mere semantisk fra møderne, og journalisterne, fik at vide i forvejen hvornår nævnet var indkaldt, i dag er sjældent, nogen der tænker over det er strafbart at referere til møderne, og dagsordenen er stadig hemmelig, indimellem for politikerne også informationer, i dyb fortrolighed som journalister og offentligheden intet for at vide om. 

Kun én gang i nyere tid er en person blevet sigtet for at have videregivet fortrolige oplysninger fra Det Udenrigspolitiske Nævn. Det var i 2010, da Forsvarsministeriets tidligere pressechef Jacob Winther i den såkaldte lækagesag blev sigtet for i 2007 at have videregivet oplysninger om udsendelse af danske jægersoldater til Irak.  Winther blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, hvor strafferammen er op til to års fængsel. Rigsadvokaten opgav i 2012 at rejse tiltale mod Jacob Winther. Fra 2016 til 2019 har der været 19 læk fra nævnet. I dag holder nævnet møder i lokale 2-133 på Christiansborg. Men inden længe bliver møderne rykket til et nyt aflytningssikret mødelokale. Det er en nyhed altinget har. ”Det er Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der har anbefalet Folketinget at indrette et mødelokale med et ”højt sikringsniveau” for at sikre nævnet mod spionage fra fremmede magter og andre, der måtte have en interesse i at vide, hvad Danmark pønser på at foretage sig på den internationale arena.”

https://www.altinget.dk/artikel/nyt-aflytningssikret-lokale-skal-sikre-udenrigspolitisk-naevn-mod-spionage

Kilder Altinget  dr Folketinget Grundloven Kaare R. Skou land at lede


Dramatisk dage i Storbritannien

Film KNUS 2019