Af Kasper V Hansen
Overskriften på artiklen der kom endelig en dag henviser til filmen ” der kommer en dag” om børnehjemsdrenge på børnehjemmet Godhavn. Efter folketingsvalget hvor Mette Frederiksen som kongelige undersøger, var i gang med og danne regering, holdte hun en tale på folkemødet. Hvor hun lovede og give Godhavnsdrengene en undskyldning fra staten, som statsminister. ” Skiftende regeringer har sagt nej til at give dem en undskyldning, men jeg vil gerne sige ja. Det var ikke deres skyld. Det er aldrig børnenes skyld. Det var de voksnes skyld.”
https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-lover-undskyldning-til-godhavnsdrengene
Hvad er en officiel undskyldning de er sjældne
En officiel undskyldning er en udtalelse givet af en kollektiv enhed (som for eksempel en regering eller en stat), hvor den tager ansvar for og undskylder en kritisabel handling eller politik, der som regel ligger tilbage i tid. Det er sjældent danske statsministre giver en undskyldning, ifølge Danmarkshistorien.dk ” I Danmark kender vi to eksempler på ytringer, der i varierende grad kan rubriceres som officiel undskyldningsretorik. Der er også eksempler på krav om undskyldninger, der ikke er blevet imødekommet. Fælleserklæring om Thule-sagen I august 1999 fandt Landsretten, at danske myndigheder handlede retsstridigt, da de i 1953 gennemtvang flytning af Thule-befolkningen for at skabe plads til en amerikansk luftbase, og at flytningen udgjorde et alvorligt indgreb over for befolkningen. Den 2. september 1999 udsendte den danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen og den grønlandske landsstyreformand Jonathan Motzfeldt en fælleserklæring, hvor det bl.a. hed: “[I] Rigsfællesskabets ånd og med respekt for Grønland og Thules befolkning, vil regeringen på den danske stats vegne overbringe en undskyldning – utoqqatserpugut – til Inughuit, Thules befolkning og til hele Grønland for den måde, hvorpå beslutningen om flytningen blev truffet og gennemført i 1953”. Dette var første gang den danske stat reagerede på kritik med en undskyldning, og erklæringen er alene af den grund interessant, selvom den kun omhandler det processuelle i sagen. Erklæringen blev fremsat skriftligt, men indgik ikke i nogen offentlig ceremoni. En yderligere særegenhed er, at den var underskrevet både af Poul Nyrup Rasmussen som repræsentant for den skadevoldende part, Danmark, og af Jonathan Motzfeldt som repræsentant for de skadelidte i Grønland. Undskyldning i Mindelunden Første gang en dansk officiel undskyldning blev fremsat mundtligt, var i Mindelunden i maj 2005. Danske myndigheder havde under besættelsen afvist tyske flygtninge, der søgte tilflugt i Danmark. Statsminister Anders Fogh Rasmussen kaldte denne beslutning en “plet på Danmarks i øvrigt gode omdømme i denne sammenhæng”. Han fortsatte: “Jeg vil derfor gerne […] på regeringens og dermed den danske stats vegne beklage og undskylde disse handlinger”. Eftersom der ikke var nogen overlevende tidligere flygtninge til stede, endsige nogen pårørende, manglede undskyldningen et primært publikum. Dette gjorde, at talens værdipolitiske budskab til samtidens danskere om at turde træffe moralske valg, fx i forhold til Danmarks involvering i Irakkrigen, reelt var talens fokus. ”
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/officielle-undskyldninger-1945/
Derfor siger man undskyld
Officielle undskyldninger kan indgå som en del af en forskningsproces, hvor blotlægning af fortidens fejl betragtes som en vigtig del af den reviderede kollektive erindring. I international sammenhæng har officiel undskyldningsretorik primært spillet en rolle i forbindelse med krigsforbrydelser og kolonimagters overgreb. Især Tyskland har efter 2. verdenskrig gjort meget for at sige undskyld for Nazi-Tysklands overgreb mod nationer og befolkningsgrupper. Mange husker sikkert Willy Brandts berømte knæfald i Polen i 1970
Brandt til minde for ofrene for ghettooprøret i Warszawa under 2. verdenskrig.
I Japan har man sager om bl.a. krigsforbrydelser mod koreanske og kinesiske kvinder, der blev tvunget i prostitution og tvangsarbejde. I Danmark har det været diskuteret i årtier, om man burde undskylde for Danmarks rolle i slavehandel og slaveri på de tidligere Dansk Vestindiske øer. Sagen om en undskyldning var især stor da løkke i sin nytårstale den 1. januar 2017 kom ind på Danmarks kolonifortid og spørgsmålet om en undskyldning i sin nytårstale. Her sagde han: “I år er det 100 år siden, Danmark solgte de Vestindiske Øer til USA. Og satte et punktum for et grusomt kapitel i vores historie. Mange af Københavns smukke gamle huse og palæer blev opført for penge tjent på slavers slid og udbytning på den anden side af jorden. Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid.” Han fulgte senere op på emnet, da han den 30. januar 2017 sendte live på Facebook, mens han viste rundt på statsministerens embedsbolig, Marienborg, der blev bygget i 1700-tallet. Han understregede her, at huset i generationer blev ejet af familier, som havde tjent deres penge i Dansk Vestindien som resultat af slavearbejde. Nogen mener Officielle undskyldninger kan blive dyre, som der er i en artikel på tv2 i dag eller de fejler,
https://videnskab.dk/kultur-samfund/foghs-historiske-undskyldning-fejlede
Kilder DR nyheder tv2 Danmarkshistorien.dk og videnskab.dk
