Der er ingen brugsanvisning for, hvordan man får en regering

Kaspers Corner - Politik fra hele verden. Kasper V. Hansen arbejder som journalist på Rytterkasernens Mediehus. Kaspers store interesse er politik og politisk historie fra hele verden. Det er også derfor, at han primært skriver politiske artikler til Rytterposten.dk. Artiklerne kommer i stort set uredigeret form, så stavefejl, usammenhængende og uforståelige sætninger kan forekomme.

Af Kasper V Hansen

Dagen efter den 6 juni 2019 begynder der et spændende spil om magten, nemlig regeringsdannelsen, ender det selvom det ikke er sandsynligt, med at Løkke og blå blog vinder, kan en regeringsdannelse ikke komme på tale, men taber Løkke på onsdag, så er han dagen efter det kaldes fungerende statsminister for et forretningsministerium, som ikke må fortage sig noget indtil en regering bliver dannet. Og den skal blive siddende. I 1920 Da Kong Christian den 10 afskedigede Zahle som statsminister, glemte Zahle at sige at hans regering forsatte som forretningsministerium, efter et ophidsende skænderi med kongen, var Zahle sur, realt var landet uden regering. 

http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/P%C3%A5skekrisen_1920

Kun en paragraf i Grundloven nævner regeringsdannelse

Den danske grundlov har kun en paragraf der viser hvordan man danner regering. Det er den såkaldte § 14” Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. ” Men det er i dag en sandhed med modifikationer, ingen monark har selv sammensat sin regering siden Christian IX hvor han blæste på alt og alle, og tog dem han selv ville. Det var, kong Frederik D.8 i 1909 som indførte den model vi kender i dag, da han udnævnte ministeriet Holstein-Ledreborg det forrige ministerium, var faldet på grund af militæret og efter næsten 40 års politisk strid. Forud var der gået hårdknude mellem partierne, Kongen fik den ide at kalde partierne til Amalienborg for høre hvem de mente skulle være statsminister.  Den mand som partierne havde størst tillid til blev statsminister, og det var kun lykkes til sidst fordi kongen påtvang dem lensgreve Ludvig Holstein-Ledreborg som statsminister.

https://tidsskrift.dk/historiejyskesamling/article/view/38737/42106

https://tidsskrift.dk/historiejyskesamling/article/download/38813/42258?inline=1

i dag kalder vi dem Dronningerunder

Når den siddende regering ikke kan fortsætte, i dag så sker der det, at lederne og en partifælle fra hvert parti skal besøge monarken på Amalienborg for at rådgive hende om, hvem der skal lede forhandlingerne. Det sker både skriftligt og mundtligt.   På sidelinjen rådgiver den fungerende statsminister og hendes embedsmænd dronningen. Særligt er det dronningens kabinetssekretær som rådgiver hende. Det er også den fungerende statsminister, der beslutter, at der skal indkaldes til en dronningerunde Denne person, som også kaldes den “kongelige undersøger”, skal stå i spidsen for at danne en ny regering. Og forhandlingslederen ender som hovedregel også med at blive statsminister, eller også ikke med at ikke nødvendigvis med sig selv som statsminister.  Og det er set før at det ikke er venstre eller socialdemokratiets formænd der er blev kongelig undersøger, Proceduren her gentages indtil der er fundet en regering. Efter folketingsvalget i 1988 måtte der hele fire dronningerunder til før en regering kunne dannes.  Først var Folketingets formand Svend Jakobsen (S) forhandlingsleder, dernæst Niels Helveg Petersen (R) og til sidst Poul Schlüter (K). Schlüter kom i mål i andet forsøg og kunne derefter danne en regering. Også i 1975 havde vi mange dronningerunder før vi endelig fik en regering. Og vi havde endda en regering på vej til og blive præsenteret ministrene stod i deres fineste stadstøj, men Glistrup trak stikket.

http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-05-18-de-nye-ministre-sad-klar-i-deres-fineste-toej-men-danmark-skulle-vente-35-dage

Dronningerunder kommer også i spil når en regering træder tilbage uden valg.

I 1982 gik Anker af uden og udskrive valg, men der kom en dronningerunde og hvor

Schlüter endte med og blive statsminister, og i 1993 brugte Schlüter, også Anker modellen da han på grund af Tamilsagen, gik af uden udskrive valg, efter tamilsagen, men det   var Schlüters agt at bruge Uffe Ellemann i nogle dage som statsminister, indtil Henning Dyremose kunne springe til. En model, der var kopieret efter Krags håndtering af Anker Jørgensens tron-indsættelse i 1972, hvor K.B. Andersen var mellemstationen.  Niels Eilschou Holm, dronningens kabinetssekretær, ringede til Schlüter og overbeviste ham om, at den slags nok ikke gik mere. Det mente Amalienborg.  På den måde blev vejen banet for Poul Nyrup Rasmussen. Dog prøvede Uffe Ellemann og Henning Dyremose at få Marianne Jelved til at blive statsminister, og vi kunne ha fået den første kvindelige statsminister flere år før Thorning.  Men Jelved takkede nej for i stedet at placere de radikale mandater hos Poul Nyrup, der kvitterede med at udpege hende til Danmarks første kvindelige økonomiminister.

I Sverige er regenten udelukket fra at deltage i f.eks. regeringsdannelsen. Det, der herhjemme kaldes en dronningerunde, overlades i Sverige til Riksdagens formand. Og det skete i 1974 hvor Olof Palme der var statsminister stod bag en grundlovsændring som gjorde kong Carl 16. Gustav af Sverige upolitisk, men det er set at der er gået lang tid før en regering blev dannet 131 dage tog det som bekendt sidst før at Stefan Löfven kunne forsætte, men rekorden for regeringsdannelse i Europa, mellem 2007 og 2011 havde Belgien ingen regering først Efter 541 dage fik de en regering.

                         
kilder TV2 nyhederne  Danmarkshistorien.dk

Sammendrag fra valgmøde om forhold for handicappede, pårørende og hjælpere

Nu begynder kampen om magten i landet