Af Kasper V Hansen
Siden George Floyds død er Flere hundrede personer er anholdt efter flere dage med voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, det er ikke første gang i USA’s historie. Det kan spores tilbage til 1960erne. Særligt var der to store demonstrationer i 1965 og 1968
Watts-opstanden i L.A. 1965
i Los Angeles, Californien, bydelen Watts Opkaldt efter Ejendomsmægleren og forretningsmanden C.H Watts var en ghetto, i 1965 levede der levede 250.000 sorte indbyggere og dermed udgjorde de hele af 98 procent af befolkningen, arbejdsløsheden var stor blandt sorte mænd. Lå på 34 procent. Mens tallet for Los Angeles som helhed lå på 6 procent. En tredjedel af beboerne modtog en eller form for velfærdsydelse. Af de 205 betjente der patruljerede i bydelen var var til gengæld blot 5 sorte. Onsdag aften den 11 august 1965 udviklede et optrin sig da to betjente standsede den 21 årig berusede sorte bilist Marquette Frye. Hans bror var med i bilen og fik tilkaldt moderen. Der hurtigt indfandt sig, og begyndte og råbe op, samtidig voksede menneskemængden. Af hovedsaligt sorte tilskuere. Efter det lykkes betjentene at slippe væk med moderen og begge hendes sønner. Kørte politifolk ifølge øjenvidneberetninger, deres motorcykler op på fortovene. for at sprede de nu op mod 1.500 mennesker snart begyndte flasker og mursten at flyve gennem luften. Og de næste følgende fire dage. Forvandlede bydelen Watts sig til en krigszone. Under slogans som burn baby burn og get Whitey blev ejendomme sat i brand. Og butikker plyndret, anslået 35-000 mennesker. Deltog i et område der arealmæssigt lignede San Francisco eller Manhattan. Urolighederne oversteg det lokale politis kapacitet og Californiens nationalgarde blev sat ind. I de efterfølgende bataljerne omkom mindst 34 mennesker og yderligere 1000 blev kvæstet. 4.000 anholdte Hovedparten af de døde og sårede var afroamerikanere. Størstedelen af de ødelagte bygninger tilhørte de hvide, hvor forbitrede følelserne var i begge lejere blev tydeliggjort af den ellers politisk kløgtige politichef William Henry Parker da han sammenlignede urostifterne med ” aber i zoologiske have” Optøjerne i Watts sluttede 16. august 1965 Optøjerne var forudanet i sommeren 1964 af uroligheder i Harlem i New York satte mønstret for 300 ghettoopstande i storbyerne frem til 1968. En lokal batalje med det lokale politi gerne i kombination med varmt vejr der lokkede folk på gaden kunne antænde krudttønden i alt var der i 1 1960ernes. Raceoptøjer resulterede i at 250 mennesker døde yderligere godt 8000 såret 0g 50.000 anholdt mens ejendomme til en anslået værdi af millioner af dollars gik op i røg
Kernerkommissionens rapporten
Præsident Johnson havde i 1968 efter optøjer året før i Newark New Jersey og i Michigan Detroit der kostede 69 mennesker nedsat en kommission under ledelse af Illinois guvernør Otto Kerner og derfor blev den kaldt Kernerkommissionen. I sin rapport hvis hovedkonklusion der på tre måneder solgte mere en million eksemplarer. Sagde at ” vores nation bevæger sig i en retning af to samfund, et sort og hvidt – adskilte og ulige ”
Ifølge Kernerkommissionen måtte den ulykkelige situation i Ghettoen først og fremmest tilskrives den historisk hvide racisme.Hvide havde skabt den sorte ghetto. Ved at flygte ud til forstæderne når sorte rykkede ind. Og ved systematisk at gennemføre diskrimination. I livets grundvilkår herunder uddannelse beskæftigelse og etablering af bolig derfor led ghettoen i befolkningen af arbejdsløshed var høj afhængigheden af velfærdsydelser var gerne administreres af nedladende hvide embedsfolk. Stor. Problemerne med narkomisbrug og kriminalitet var omfattende. Tilmed ytrede elendigheden sig, trods Borgerrettigheds
Bevægelsens triumftog. I syd frustrationerne blandt ghettobeboerne skyldes ikke mindst de store forventninger. Som de positive samfundstendenser havde skabt. Var fælt skuffede. Rødderne til den voldskultur. Der nu satte ghettoerne i gang skulle findes i Syd. Hvide sydstatsracister barske reaktion på de sorte protester. Og deres foragt for føderale direktiver, havde skabt den destruktive spiral, mange afroamerikanere var kommet til den konklusion at systemet umuligt kunne reformeres indefra, de tilsluttede sig i stedet ideer om den sorte races særlige værdi, ” kort sagt de måtte selv hjælpe sig.
Uroligheder efter Kings død 1968
Efter nyheden om mordet på Borgerrettighedsikonet Martin Luther King 4 april 1968 satte, nationen i en tilstand af Chok. Selvom der indløb enkelte jubels scener regerede langt de fleste med sorg og vrede. Præsident Johnson erklærede 7 april en nationalsørgedag, Stokely Carmichael lagede stemme til vreden” da det hvide Amerika, dræbte Dr. King erklærede de krig mod os. ” Et sted var fredeligt Ved de det om Martin Luther King, ” spurgte Bobby Kennedy inden han skulle til at holde sin tale en mørk aprilaften Der blev rystet på hovedet til Bobbys spørgsmål. Nyheden om Martin Luther Kings død var endnu ikke nået til det nordlige Indianapolis, hvor Kennedy førte primærvalgkamp. Efter han holdte en af de bedste taler. Var der ganske uroligheder. Men ikke i Indianapolis
Men andre steder udbrød Ghettoopstande i flere byer. I alt 130 byer i 29 stater. Og resulterede i 46 dræbte hvor 41 var sorte. 3000 sårede og 27000 arresterede. Foruden mange butikker blev plyndret og ejendomme nedbrændt. Værst gik det for sig i forbundshovedstaden Washington D.C Hvor 11 Mennesker mistede livet 700 brænde. Blev påsat en maskingeværrede bliv opstillet på trapperne til Kongresbygningen ved Capitol Hill. På et tidspunkt var var Capitol bakken indhyllet i Røg. Det var dybt tragisk og såre logisk at mordet på USA’s Førende ikke voldelige forkæmper mundede ud vold. Logisk var det fordi mange afroamerikanere opfattede mordet på King som det hvide USA endelig afvisning af Kings ikkevoldsbudskab.
Som en art til Hyldest af King vedtog Kongressen nøjagtig en uge efter drabet en borgerrettighedslov i tråd med hans krav i 1966 om at eliminerer diskrimination på boligmarkedet. Borgerrettighedsbevægelsen forsøgte sig og komme sig over tabet af King. Men det kneb i Memphis Gik hans nu enke Coretta Scott King fire dage efter sin mands død i spidsen for en demonstration på godt 20 000 mennesker for at indfri hans løfte om en ikkevoldelig March.
Kilder CBS News Kongressen.com Bogen Det sorte USA Af Jørn Brøndal
Klik her for at læse del 2 i denne tema-serie.
