De værste uroligheder i Amerika i over 50år – Del 2

Kaspers Corner - Politik fra hele verden. Kasper V. Hansen arbejder som journalist på Rytterkasernens Mediehus. Kaspers store interesse er politik og politisk historie fra hele verden. Det er også derfor, at han primært skriver politiske artikler til Rytterposten.dk. Artiklerne kommer i stort set uredigeret form, så stavefejl, usammenhængende og uforståelige sætninger kan forekomme.

Af Kasper V Hansen

Klik her og læs del 1 i denne tema-serie.

Siden George Floyds død er Flere hundrede personer er anholdt efter flere dage med voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, det er ikke første gang i USA’s historie. I første del så vi på 1960erne nu er turen kommet til nyre tid. Urolighederne i 1960erme havde deres udspring i Los Angeles i Californien, på en måde startede 1990ernes uroligheder også i samme by.

LA 1992 
Onsdag den 29 april 1992 South Central i Los Angels dommene over de fire LA politibetjente   der den 3 marts 1992 tævede den alkoholpåvirkede sorte flugtbilist Rodney King, Med over 50 slag med metalknipler og udsatte ham for elektriske stød blev oplæst, i domhuset Semi Vally små 70 km nordvest for LA.  Det var klokken 15.15. tv stationer havde igen og igen vist en amatørfotografs video af volden mod King og på grund af alt det postyr det vakte i selve L.A. var retssagen flyttet til denne overvejende hvide konservative forstad og hjemsted for tusindvis af repræsentanter for ordensmagten   tolvmandsjuryen, 10 hvide personer. En latino en asiatisk amerikaner.  Frifandt pure betjentene for 10 af 11 punkter i anklagerne   men kunne ikke nå til enighed, om hvorvidt en enkelt betjent var skyldig ”i overfald under dække autoritet ” netop på grund af den brutale video hvorfra en indledende sekvens var blevet bortklippet   der tilsyneladende viste King gøre udfald mod en betjent forventede mange amerikanere at betjentene ville blive fundet skyldige præsident George H.W Bush udtalte at videoen” gav ham kvalme. ”Frifindelserne sendte chokbølger gennem nationen.  https://www.youtube.com/watch?v=bIVQMZJZ7MI

 Blot en time senere var en af de største Ghettoopstande i USA’s historie under afvikling, i South Central Los Angels et område på omkring 100 kvadratmeter med en befolkning i 1990 på 643 000 hvor sorte og latinoer tilsammen udgjorde 97 procent af befolkningen, optøjernes centrum.  Lå et stykke nordvest For, hvor Wattopstanden i 19665 havde udspillet sig.   I løbet af fem dage   blev værdier.  For mere end 900 millioner Dollars ødelagt 862 bygninger nedbrænd og tusindvis af forretninger plyndret  2.328 mennesker blev indlagt med kvæstelser  54 drægbt  26 amerikanere 14 latinoer ni hvide amerikanere.   To asiat amerikanere.  Tre lig var så forkullede at de ikke kunne identificeres.   Urolighederne ophørte først   efter Californiens nationalgarde og 3.500 føderale tropper blev sendt ind.

Latasha Harlins  død
Samtidig med den berømte King retssag var der i de samme måneder en anden retssag der vakte afroamerikanernes vrede. 13 dage efter gennem bankningen af King spadserede, den 15 årige Latasha Harlins ind i en af de mange småbutikker ejet af koreanske amerikanere i de fattigste dele af La. Hun tog en appelsinjuice ned fra hylden lagede den i sin åbne rygsæk og gik op mod skranken med penge i hånden for at betale, Soon Ja Du, en 51-årig koreansk-født kvindelig nærbutiksejer, misforstod situationen og anklagede den 15årig afroamerikanske pige for at stjæle.  Da hun tog fat i Harlins Sweater ville vride rygsækken fra hende,.  Slog Harlins hende i ansigtet så hun faldt om hun kom op igen og kastede en stol efter Harlins   der nu resolut stillede juicen på skænken, og gik mod udgangen på det tidspunkt   greb Du en pistol, på godt en meters afstand   affyrede hun et dødeligt skud.  Der ramte Harlins  i baghovedet.  Sekvensen blev optaget på butikkens sikkerhedsvideokamera.   En jury dømte siden Du skyldig i manddrab selvom strafferammen var på op til 16 års fængsel   gjorde dommeren straffen betinget.  Fru Du slap med 400 timers samfundstjeneste   og en bøde på 500 dollars. Kort sagt det havde været næsten straffefrit at dræbe en sort pige, og det var en sort vrede over begge domme. Der dominerede under den første dags uroligheder i L.A.  Koranskejede butikker blev et yndet mål for voldselementerne snart kontrollerede unge sorte mænd flere med tilknytning til bandemiljøet   den bydel i South Central L.A.  hvor Normandie Avenue  og Florence avenue krydser hinanden, i flere timer  undlod det lokale uforberedte politi.   At gribe ind.  Unge mænd gik til angreb på tilfældige ikkesorte forbipasserende. Herunder den hvide lastbilchauffør   Reginald Denny der blev slæbt ud af sin lastbil, og slået invalid   af en gruppe mænd iført en t-shirt med et portræt af Malcolm X.  Og en anden gjorde banden Chrips særlige tegn. 

Optøjerne i 1992 var på sin vis forudsigelig    ikke blot var flere betjente frifundet. Blandt andet en i 1979 havde betjente tævet den flygtende sorte Mortcykelist Arthur McDuffie ihjel. Med deres stavlygter og de var frikendt siden af en jury uden sorte medlemmer.  King var dog i 1992 forfærdet over urolighederne dybt berørt gik han på tv om fredagen og appellerede til befolkningen, ” kan- vi ikke alle bare enes ”

opstandene i 1992 var dog andre ting der var nyt at koreanske butiksejere blev syndebukke var nyt.  Og at TV. Medierne leverede den ene chokerende tv optagelse efter den anden, betød at uroligheder også spredte sig til andre byområder i USA.   Der var også andre forskelle i 1992 var Los Angles borgmester en sort Tom Bradley han blev rasende over frifindelserne af betjentene   i en tv transmitterede tale. Kaldte dommene for meningsløse   han tilføjede ” nej vi vil ikke tolerere   nogle få egenmægtige betjentes brutale vold mod vores borgere ” https://www.youtube.com/watch?v=thKeRSkz7dY

endnu en måde urolighederne hvorpå skilte sig afgørende ud. Fra tidligere opstande. Var at da på Voldens anden dag blev afløst af butiksplyndringer.  Deltog også store grupper af latinoer faktisk arresterede politiet. Frem mod urolighedernes afslutning den 3 maj flere latinoer end afroamerikanere.

Kilder CNN NBC Kongressen.com  Bogen Det sorte USA Af Jørn Brøndal

De værste uroligheder i Amerika i over 50år – Del 1

Hvordan har USA’s præsidenter Håndteret Urolighederne I USA’s historie