Da folketinget fik folketingsmedlem 180 ved en fejl

Af Kasper V Hansen

Folketinget består af 179 folketingsmedlemmer, og det har været slået fast siden 1953 og man skulle tro, at det har været det samme antal altid. Men i 1984 efter folketingsvalget fik folketinget et ekstra medlem, nummer 180, ved en fejl.

Glistrups sans for drama
Hele fejlen skyldes Mogens Glistrup, der afsonede sin skattedom i Horserød Statsfængsel. Og selvom Glistrup var erklæret uværdig til sit folketingssæde, var han stadig valgbar, og ved folketingsvalget den 10. januar 1984 fik han godt 8000 personlige stemmer. Han erklærede sig derfor straks for valgt, påberåbte sig sin parlamentariske immunitet og krævede løsladelse. Med et eksemplar af Grundloven i hånden og sin karakteristiske flair for politisk drama påbegyndte han spadsereturen ud af fængslet. Fængselsbetjentene anså det dog som flugtforsøg og satte ham i isolationscelle. Glistrup gik så langt at anmelde landets justitsminister Erik Ninn Hansen for højforræderi, fordi han ikke ville løslade ham, nu hvor han var blevet valgt. Men Ninn Hansen ville ikke løslade Glistrup før end valgbrevene var sendt ud. Valgbreve er breve, der erklærer folk for valgt til folketinget. Men Glistrup havde god sag, måske ikke juridisk, så en moralsk sag. Det var aldrig set en lignede situation.

Normalt sender Indenrigsministeriet først valgbreve ud til de valgte efter, at alle valgbørene fra landets omkring 1900 afstemningssteder er grundigt gennemgået af Danmarks statistik. Hastværket betød at 180 valgbreve blev sendt ud og ikke 179. Justitsminister Ninn-Hansen fremskyndede formentlig fintællingen, der blev gennemført to dage hurtigere end normalt,

og pressede på for, at indenrigsminister Britta Schall Holberg skulle sende valgbrevene ud hurtigere, end normalt. Da Glistrup fik sit valgbrev den 16. januar 1984, blev han løsladt.

9 dage efter at valgbrevene, i alt hast, var sendt ud til de nye folkevalgte, opdagede Danmarks Statisk en fejl, man ikke bare kunne se bort fra.

En kreds fik to valgbreve
Et afstemningssted i Maarum i Frederiksværkkredsen havde haft en valgdeltagelse på over 100 procent. Det kunne de ikke engang prale af i DDR, eller i andre diktaturer. Stemmerne viste at Socialdemokratiet havde fået 100 stemmer for meget. De blev talt op igen. Fejlen bestod i en skrivefejl, og da tallene blev trukket fra, passede det. Men da Hans Jørgen Jensen havde vundet med 57 stemmer, var 100 forkerte nok til at sende Venstres Birthe Rønn Hornbech ind med 43 overskydende stemmer.

Det ville Socialdemokraten Jørgen Jensen ikke finde sig, da han havde været valgt i kredsen siden 1977. For både ham og Rønn havde fået valgbreve og han måtte finde en sag der gjorde, at stemmerne blev talt op igen i et større område i kredsen. Han viste at brevstemmer blev bedømt på andre måde end i resten af landet. Her anerkendte de valgtilforordnede brevstemmerne uanset, hvordan de var udfyldt, blot de var sikre på, hvad vælgeren havde ment. For eksempel skrev en vælger ’Anker’ på stemmesedlen. Her regnede den konservative borgmester i Lyngby Ole Harkjær den som en stemme på Socialdemokratiet, selvom Anker ikke var på stemmesedlen i den kreds. For ham gik logikken ud forud for formaliteterne. Folketingets udvalg til valgprøvelse var chokeret, efter mange møder i halvandet døgn, blev man enige om, ikke at anerkende valgresultatet, for stemmerne blev gjort forskelligt fra kreds til kreds.

Alle landets 119.122 brevstemmer blev under politieskorte sendt til Christiansborg, til en ny central optælling, hvor de blev bedømt ens. Gentofte mødte først op med sine brevstemmer, så kom Ballerup og sådan gik det indtil 103 æsker fra hver kreds blev afleveret. Folketingets ansatte talte i dagevis, overgået af udvalget til valgs prøvelse, dirigeret af den stramtandede konservative formand Anelise Godtfredsen. Indenrigsministeriet ville ikke blande sig.

Optællingen viste ikke store ændringer, kun få steder blev der ændret lidt i talende. Det afgørende mandat for at regeringen kunne sidde, afhang af, at venstre der havde fået 57 stemmer på øerne, og manglede Rønns mandat som hun vandt.

Jørgen Jensen møder som Folketingsmedlem nr. 180
Da Folketingets åbningsmøde fandt sted, mødte også Hans Jørgen Jensen op som folketingsmedlem nummer 180. Juridisk set havde han en dårlig sag. Indenrigsministeriets valgbreve er kun en invitation til at deltage i åbningsmødet. Det er folketinget som afgør hvem der er valgt. Men Jensen ville smides ud og det blev han. Glistrup blev ved samme møde kendt uværdig til at sidde i tinget, af et flertal den 6. februar 1984. Hans plads blev overtaget af en vis hjemmehjælper, der i dag er folketingets formand. Justitsminister Ninn-Hansen besluttede straks, at Glistrup skulle genoptage sin straf i Horserød den følgende dag.  Mange tænkte sikkert den dag, i deres stille sind, hvordan mon FN’s valgobservatører ville havde bedømt dette sceneri var de tilkaldt.

Kilder Kaare R. Skou, Land at lede



Når ens lærer bliver landskendt

Anmeldelse af John Mogensen koncert med Rasmus Bjerg