Coronakrisen har også påvirket dansk politik

Af Kasper V Hansen

Som mange steder i samfundet, er dansk politik også i disse tider påvirket af Coronakrisen.  Den seneste tid har stået på krisestyring en Statsminister Mette Frederiksen der lukkede landet ned Og folketingets partier har stået sammen, og har haft borgfred, en opposition, der kæmper for og komme i medierne, en højrefløj i krise.

Mette En landsmor?
På kort sigt har statsminister Mette Fredriksen vundet på krisen, hun har siden hun lukkede landet ned haft scenen og tv-skærmen for sig selv. Man kan sige hun har holdt en 7 ugers nytårstale. Hun har lukket landet og grænserne, hun har indkaldt til pressemøder. Opfordret til samfundssind (som den socialdemokratiske Statsminister Thorvald Stauning gjorde i 1939) hun har indkaldt til trepartsforhandlinger. Sat visse dele af Grundlovssikrede rettigheder ud af kraft, og Gjort Sundheds- og ældreminister. Magnus Heunicke til den mest magtfulde fagminister i landet, siden indenrigsminister Ove Rode under første verdenskrig. I kraft af en epidemilov. Kort sagt ledet landet, hun for opbakning fra 70 procent af befolkningen, i meningsmålinger det viser sig ofte ved krige eller kriser en regeringsleder i lande hvis de udviser selvtillid rolighed og formår at optræde som en statsmand eller statskvinde i det her tilfælde, kvitterer vælgerne for.

Borgfreden
I folketinget har de ti partier og partilederne holdt borgfred, lagt de politiske stridigheder på hylden, i starten blev det ved taget at ikke alle 179 af folketingets medlemmer kunne være i Folketingssalen. Men dog mest partilederne, når der har været spørgetime, og faktisk prøve og begrænse antallet af medlemmer i folketinget når der skal debatteres eller stemmes om forslag.  Og vedtaget love der strider mod grundloven, og rettigheder med Solnedgangs-Klausuler det vil sige de har en udløbsdato og kan ikke bruges igen Man har haft Forhandlinger. Om hjælpepakker til erhvervslivet der lider under den økonomiske krise, man har stået sammen om, at lade regeringens ministre styre krisen, man har forhandlet om genåbning. Både på Marienborg og på Videomøder og i landstingssalen, på Christiansborg.  Inde bag de massive døre sidder partiformændene i hestesko. I midten af bordformationen sidder statsminister Mette Frederiksen, Det har vælgerne også kvitteret for opbakningen til Politikernes troværdighed, er steget, fra en brugtvognsforhandlere til, et tal vi ikke har set i mange år.

Ministermøtet 1916

Det er ikke nyt der er borgfred. Det gør ,man ofte når det er en krise eller en krig, under 1 verdenskrig, var der også borgfred de fire partier i Danmark er enige om, at lægge særstandpunkterne i bero under hensyntagen til de overordnede forhold: at få Danmark behændigt og smidigt igennem verdenskrigen ved en troværdig neutralitetspolitik Finansminister Edvard Brandes foreslår, at alle fire partier, Socialdemokratiet, Højre, Venstre og Det radikale Venstre danner en samlingsregering bl.a. som modvægt til de nationalistiske og militære kredse, men ideen strander på grund af politiske og personlige modsætninger. Men den politiske borgfred partierne imellem er en realitet, omend den er lovlig skrøbelig. Rigsdagen giver regeringen meget vidtgående beføjelser for at sikre forsyningen med varer og hindre voldsomme prisstigninger, men regeringskontrollen vækker megen kritik fra erhvervslivet der føler sig hæmmet. Et af de tydeligste politiske resultater af borgfreden er grundloven af 5. juni 1915, hvor alle fire partier indgår forlig som bliver bekræftet ved det følgende “fredsvalg”, hvor der ikke bliver ført valgkamp.

Både Christian 10. og de fleste politikere finder, at der skal undgås kampvalg, så længe krigen står på, og grundlovens ikrafttræden udsættes til foråret 1918. I Socialdemokratiet er Stauning fortaler for et samarbejde med de radikale, og i 1916 bliver han optaget i den radikale regering som kontrolminister sammen med to repræsentanter for Venstre og Højre; J. C. Christensen og Chr. Rottbøl. Det er realt en samlingsregering landets første, men de to sidstnævnte Udtrådte da der ved valgperiodens udløb foråret 1918 skulle afholdes valg. Det gav radikale og socialdemokrater 72 mandater i folketinget mod 66 til venstre og konservative. Zahles regering kunne fortsætte, men den havde fået et betydeligt flertal mod sig i landstinget. Det voldte den stigende vanskeligheder efter krigens ophør nov. 1918. Under besættelsen kunne Statsminister Thorvald Stauning 8. juli 1940 præsentere en ny samlingsregering. Regeringen bestod af fire socialdemokrater, en radikal, to venstremænd og to konservative og tre ministre, der stod uden for partierne. Samlingsregeringen var kulminationen på den parlamentarisk set utilfredsstillende situation, som var opstået ved Danmarks besættelse 9. april 1940. Besættelsen skabte et behov for nationalt sammenhold, og derfor blev der allerede 10. april dannet en samlingsregering ligesom der også blev dannet en befrielsesregering efter besættelsen med partierne og modstandsfolk, sådan er det dog ikke denne gang, Mette F er stadig i spidsen for sin Socialdemokratiske et-partiregering.

Er Borgfreden begyndt og krakelere?

Når en krise eller samfundet begynder og blive normalt, er det også at folketingets borgfred krakelere,  når samfundet genåbnes, begynder partierne at kæmpe for deres klassiske vælgergruppere;  SF for at unge kan vende tilbage på Gymnasiet, Venstre for at virksomheder kan komme i gang igen, eller fiske stemme på højrefløjen for Corna ville DF Og ny borgerlige ha lukket grænsen og  grænsekontrol, nu kæmper de populistisk for at åbne grænsen så turister kan komme ind i landet, dog følger partierne også statsministeren er for enerådig og ikke deler information  med dem.  Hun har boldt 200 møder med partilederne.  Et andet kritikpunkt er, at Mette Frederiksen – ifølge nogle partiledere – har villet træffe mange beslutninger selv Det har for eksempel skabt frustration, at hun forud for forhandlinger er gået til pressen og har fortalt, hvad hun ville genåbne nu, og hvad der måtte vente. Det skete dagen før partierne skulle forhandle på Marienborg 7. maj. Her fortalte Mette F for snurrende kameraer, at regeringen som det første i fase 2 af genåbningen ønskede at åbne restauranter, caféer, storcentre og sende de ældste folkeskoleelever tilbage i klasselokalet.  De følte hun fik æren for de gode ting og ikke selv kunne profilere sig på populære forslag. Det fik bl.a. andet anført et oprør mod Mette F i sidste uge, forhandlede man fordi at et flertal havde samlet et flertal uden om hende. De borgerlige partier, Radikale Venstre og Alternativet var kommet med et fælles forslag til at fremskynde genåbningen af Danmark. Blandt andet om at åbne grænsen det var et tak for sidst. Og det betyd at forhandlingerne trak ud til over 10 timer, flertallet fik deres forslag igennem det havde Statsministeren også afvist. Samfundet er begyndt og åbne igen det er de politiske kampe også heller ikke det er nyt sådan har det altid været når hverdagen er vendt tilbage på Christiansborg efter en krise.

Kilder DR nyheder TV2 News Danmarkshistorien Dk den store danske 

Motion og bevægelse på Rytterkasernen.

Rolig opstart efter corona-nedlukning