Kaspers Corner - Politik fra hele verden. Kasper V. Hansen arbejder som journalist på Rytterkasernens Mediehus. Kaspers store interesse er politik og politisk historie fra hele verden. Det er også derfor, at han primært skriver politiske artikler til Rytterposten.dk. Artiklerne kommer i stort set uredigeret form, så stavefejl, usammenhængende og uforståelige sætninger kan forekomme.
in ,

Bliv Hjemme-præsidentvalg var meget normalt før hen

Af Kasper V Hansen

Coronen har sat sit præg på det amerikanske præsidentvalg demokraternes præsidentkandidat Joe Biden, vil ikke modtage nomineringen som partiets præsidentkandidat på konventet men vil tale hjemme i byen Scranton, delstaten Pennsylvania. Og Donald Trump vil tale virtuelt på det republikanske konvent, men det er tilbage til basic kan man sige, for det var ikke kutyme før 1932 at en præsidentkandidat fløj til sit konvent og talte. Det var Franklin Delano Roosevelt der gjorde det i Chicago, og folk har været efter at Biden har ført præsidentvalg fra sin kælder pga. Corona. Det er også en   tilbage til basic. For i 1800tallet blev det ikke set for værdigt at være ude i delstaterne og føre valgkampagne man skulle helst være hjemme konventerne bliver stadig holdt men med færre deltagere.

Det var ikke værdigt og føre kampagne det tilsølede præsidentembedet
Præsidentkandidater i sidst i det 19 århundrede, havde problemer med modstridende forventninger, på den ene side de var ikke forvente at opfordre til stemmer, eller udvise usømmelig ambition. På den anden hånd de var forventet at kommunikere deres, syn på emnerne til vælgerne, folk ønskede deres præsidentkandidater at være værdig.  Men de ønskede også at være i stand il at granske kandidaterne. 

James Garfield, den republikanske nominerede I 1880 kæmpede med at udskære en rolle. Der ville tilfredsstille de modstridende forventninger- Inviterede til New York til at dulme over et parti rift han modstod først, for frygt at sådan en tur ville fremstå uværdig. Men ultimativt gav ind for. Plageri på en rute til og fra New York.  Han var mødt med entusiastiske. Skarer, virtuelt hver stop hans taler aldrig gik over tak og en lejlighedsvis bemærkning, Gennem som han passerede.  Men succesen af turen bragte Republikanske kald for Garfield og tage the stump If I could take the stump,” Garfield confided, “I should feet much happier,” på dansk hvis jeg kunne tage the stump Garfield betroede jegs skulle fødder meget gladere. Men præsident Hayes og andre republikanere, opfordrede ham til at sit cross legged look wise until after the election.” på dansk side krydset ben og se vis ud indtil efter valget.   Med ansigtet med to modstridende råd Garfield tog en såkaldt ny opfindelse der i 1896 ville blive døbt front-porch” campaign foran-veranda kampagnen. Ved at blive på hans Ohio Farm   han formidlede traditionalister som troede kandidater skulle vente folkets kald,

Men møde sværme af besøgene ved hans hjem. Han spillede den gode demokrat og adresserede folket som hans ligemænd.  I hans egen hjem i at tale til folket trodsede han. Den tåbelige vane som forseglede præsidentkandidatens læber. Og stadig samme tid hans taler respekterede konventionen om at undgå emner eller politisk ståsted.    I 1884 var det et anderledes andet spor der var taget af den republikanske nominerede James Blaine affyredeEn stor tour. hvor   han tog mere en 400 korte taler mest om beskyttende told, det var et mordene spor, Blanie lavede ingen undskyldninger for hans populære appeller. : “I am a profound believer in a popular government,” and I know no reason why I should not face the American people.”  Han forklarede på dansk, jeg er en dyb troende i en populær Regering, og jeg kender ingen grund hvorfor jeg skulle se det amerikanske folk.  Republikanerne roste hans “bold and brilliant,” efforts på dansk modige og brillante indsats, mens demokraterne   anklagede Blaine for ”vote-begging.”  Vælgertiggeri Blaines modstander Grover Cleveland tog en mere værdig fremgangsmetode.    Han blev for det meste af valget i sit Guvernørkontor i Albany i New York lige som Tilden i 1876 stadig mens Cleveland som aldrig var for offentlig taler.   Gav to substanstaler, i korte taler en i Connecticut og en i New Jersey om en civil service reform og skattereduktion en om arbejdsbetingelser, en politikorienterede tal som var klart ikke længere forbudte gennem at tage til to the stump, i moden af Blaine som var stadig åben en selv for kritik af at forlange præsidentembedet. Han tabte nemlig.

1896 valget en veranda kampagne  mod en togtur rundrejse
William Mckinley lavede en foran-veranda kampagne i 1896 mens hans modkandidat William Jennings Bryan lavede en tale tur det var ikke første gang en kandidat havde gjort det.  1884 var det et James Blaine affyrede En stor tour. Hvor han tog mere en 400 korte taler, men det overgik Bryan   en formodede 5 millioner amerikanere over 27 stater hørte 600 passionerede og substans taler var    William Mckinley foran-veranda kampagne, en mere forsigtig orkestrerede kampagne, Mckinley   blev hjemme mn formåede stadig og tale til 75,50 000 folk i 300 eller mere taler, han gav   men både Mckinley og Bryan undgik ikke emmerne.  Bryan   fokuserede fri sølv og Mckinley en beskyttende tarif Bryan’s tale tur og  McKinley’s galt foran-veranda kampagne   markerede  en gigantisk skridt  i den moderne kandidat centrerede kampagne.  Men stadig fokuserede på at revolution men gjorde det nemt at ikke nå de revolutionære   chancer,   der lade fundamentet for sådan en opførelse  galt foran-veranda kampagne    ville måske få sit navn i 1896  ,em der var ingenting særligt nyt om McKinleys opførsel  for han gav mere taler end en tidligere kandidat tre gange så meget og til flere folk men  den grundlæggende kampagne design  var klart afledte  Bryan   opførsel også  i 186 var det forventet at præsidentkandidaten var en god talsmand og en central figur   men de var også lidt hykleri John Hay som havde rost Blaine for hans tour i 1884 som modig nu fordømte Bryan tigge for præsidentembedet som” a tramp might beg for a pie.” En vagebond der tiggede for en tærte, Der var dog nogen bekymrede republikanere der Mark Hanna der opfordrede McKinley til at tage ude i en taletur McKinley afviste og forklarede ”I might just as well put up a trapeze on my front lawn and compete with some professional athlete as go out speaking against Bryan. På dansk

Jeg måske kun så godt putte op en trapez på min forhave og konkurrerer med nogen professionel atleter som at gå ud og tale imod Bryan McKinley vandt.  Og så sent som 1920 kopierede republikaneren Warren G Harding Mckinleys foran-veranda kampagne og vandt.

En flyvetur i 1932 forandrede alting
Det var først i 1932 at en nominerede præsidentkandidat, tog til et konvent og holdte en nomineringstale, Var Franklin Delano Roosevelt, han blev dog hjemme i starten, i Albany hvor han var guvernør for New York. Til han havde sikret sig nomineringen. Men faktisk var det planlagt fra FDR at flyve til konventet, for i Albany lufthavn, havde en

American Airways Ford Trimotor.  For dage været på standby. Arrangementer.  Var blev gjort før konventet med at lease det med mandskab, for $300. mandskabet inkluderede en 54årig første verdenskrig veteran pilot, Ray D. Wonsey; en copilot; og steward, som kunne severe fuld middag. I de tætte rammer i kabinen, til den. 783 mile = 1260. m. På flyet var der FDR og hans sekretær Missy LeHand og passagere på ti. Der var hans kone Elanor med to af deres fire sønner. Elliott og Johm talerådgiver Samuel I. Rosenman; Missy’s tætte ven og assistent Grace Tully; to bodyguards en mandlig hjælper. Som sammen med Elliott var ansvarlig i at hjælpe den lamme FDR. Rundt uden at gøre unødvendig opmærksom. Til hans sygdom. Han havde annonceret. At han ville lave en planlagt optræden på konventet I Chicago. Havde Elektrificeret nationen, Og ugerevyer mandskab og reportere stod klar i lufthavnen.  Ingen kandidat fra noget parti havde aldrig accepteret nomineringen personligt.  Og at kandidaten ville flyve, noget meste amerikanere aldrig havde gjort. Var så eksotisk som at tage en tur til månen. FDR havde dog ikke selv fløjet mere end et årti.  Siden han var i Woodrow Wilson Administrationen som viceflådeminister. Og havde taget en kort tur i et fly på en Europa tur.  Da FDR ankom kunne han ikke komme ud af bilen uden hjælp.  Flyet havde eftermonteres med en trærampe så han kunne gå ombord ved at bruge en stok og med Elliott arm for støtte de.  Første han gjorde var at side i sædet og begyndte og diktater et telegram til han ældre mor Sara. Talen han skulle holde var blevet lavet af FDR, Rosenman, og Raymond Moley, en piberyger college professor både   Rosenman og Moley ville senere hævde forfatterskab i de to ord er blev det brand af Roosevelt og 19360erns amerikanske politiske æra, men ingen af dem havde dog givet meget betydning de to ord var New Deal. 

Flyet skulle dog lande i Buffalo for at få brændstof, på. Her blev FDR velkomment   af rapportere ombord på flyet.  Mens andre passagerer fik strækket benene. I luften igen begyndte stewarden og servere en frokost   med kold kylling, med peanutsmør og jelly sandwiches Salat og en chokoladekage med smeltet is.   Mens Stewarden rapporterede at alt gjorde fuld retfærdighed til frokosten de holdt den ikke ned. For høje vinde rockede ved flyet og rystede passagerne. Og de hvid knoer passagerne kunne kun holde til de udpolstrede aluminium sæder. Og i turbulensen.  Ville taleark falde ned af bordet. Skrive maskinen var tæt på at falde af bordet. Og ind i Miss LeHand’s skød, og den yngste Rooseveltsøn John blev så luftsyg. Og brugte det meste flyveturen i halen på flyet og kastede op.  Flyet landede i Chicago 16.30 tog og en halv time bag planlagt tid, ak ja det var dengang. Der var på lufthavnen James A. Farley en mand der havde sikret FDR nomineringen ved konventet. Der var kandidatens. Ældste søn James   datteren Anna og Louis Howe hans spindoktor og politiske rådgiver. Der var dog en menneskemængde på 25,000. Og I tumulten, FDR fik hans hat slået af, og hans pince-nez briller løsnede.  De masede sig ind i bilen. Til konventet Louis Howe var I bilen ind mod byen.  Og hurtigt scannede Og blev med at opfodre hans egen vision af talen FDR skulle holde.  Snart klagede Howe over det, og ifølge Howes egen beretning. Eksploderede FDR” Dammit, Louis “I’m the nominee!” Men FDR var en multitasker og begyndte at scanne Howes tale, samtidig med at han vinkede. Til menneskemængde.   Der stod i linje på vejen og besluttede at erstatte hans første side for den Rosenman og  Missy have arbejdet på ombord på  flyet få timer senere p på Chicagos stadium ville han give en af de  mest ikoniske tale, i det 20 århundrede.  Med ord der for altid ville blive forbundet med hans navn,  “I pledge you, I pledge myself to a new deal for the American people.” En ny tid var begyndt,

Kilder American heritage.com university of Vermont bogen USA’s historie Erling Bjøl

Bent Fabricius–Bjerre er død

Trygfondens Livreddere på Stranden