in ,

Belgien beklager første gang sin kolonihistorie

Kaspers Corner - Politik fra hele verden. Kasper V. Hansen arbejder som journalist på Rytterkasernens Mediehus. Kaspers store interesse er politik og politisk historie fra hele verden. Det er også derfor, at han primært skriver politiske artikler til Rytterposten.dk. Artiklerne kommer i stort set uredigeret form, så stavefejl, usammenhængende og uforståelige sætninger kan forekomme.

Af Kasper V Hansen

Congo har for første gang nogensinde modtaget en beklagelse fra Belgien for de forbrydelser og overgreb, som landet udsatte congoleserne for som kolonimagt. det er Belgiens konge, Phillippe, der har givet det afrikanske land en formel beklagelse ved at sende et brev til Congos præsident Félix Antoine Tshisekedi Tshilombo i anledningen af 60-årsdagen for Congos selvstændighed fra Belgien. ”Jeg vil gerne udtrykke min dybeste beklagelse for fortidens sår, hvis smerte nu genoplives af den forskelsbehandling, der stadig er for stor i vores samfund, skriver han i brevet. ” I brevet udtrykker kongen sin “dybeste beklagelse” for “de voldshandlinger” og “lidelser”, som Kong Leopold II påførte Congo.

Det hele begyndte med Berlinkonferencen 1884-85

I 1884-85 mødtes de europæiske lande for at aftale spillereglerne for delingen af Afrika i europæiske kolonier. Der var allerede et kapløb igang om Afrika og de europæiske lande, herunder Danmark, mødtes i Berlin under den tyske kansler Otto Von Bismarcks ledelse for aftale reglerne for konkurrencen om lande og værdier i Afrika. Der var ikke inviteret afrikanere på mødet. Generealakten – dvs aftalen – blev underskrevet i Berlin i 1885. Så snart aftalen var underskrevet begyndte kapløbet. 

Med på konferencen var Tyskland, Østrig-Ungarn, Belgien, Danmark, Frankrig, Storbritannien, Italien, Nederland, Portugal, Rusland, Spanien, Sverige-Norge, det Osmanniske Rige (Tyrkiet) og USA. Aftalen regulerede følgende punkter:

http://www.metmuseum.org/art/collection/search/711979

Congo-fristaten blev anerkendt som en privat besiddelse tilhørende Congoselskabet – dvs den belgiske Kong Leopold II. De 14 deltagende stater blev enige om handelsfrihed i området ved Congo-bassinet og Malawisøen og øst for dette område syd for den 5. nordlige breddegrad. Det omfattede den nuværende Demokratiske Republik Congo, Republikken Congo, Uganda, Kenya, Rwanda, Burundi, Tanzania og Malawi samt størstedelen af Centralafrikanske Republik, den sydlige del af Somalia, den nordlige del af Mozambique og Angola samt små dele af Gabon, Cameroun, Sudan, Etiopien og Zambia. Floderne Niger og Congo blev åbnet for skibsfart.  Forbuddet mod atlantisk slavehandel blev vedtaget. Der blev enighed om det grundprincip, at enhver magt havde ret til en koloni, hvis vedkommende stat var den første til at tage den i besiddelse.  Aftalen var enden for selvstændighed for det meste af Afrika og kolonialiseringen blev gennemført i 1890 til 1900. Det var først efter år 1800 man fik dampmaskiner, dampskibe, telegrafer og medicin, som gjorde opdagelsesrejser og kolonisering af Afrika mulig. Indtil da havde Europæerne mest haft handelsstationer langs Afrikas kyster. Men fra 1870 tog kolonialiseringen fart og kapløbet fortsatte frem til 1. verdenskrig. Enden på kapløbet blev en opdeling af Afrika i kolonier: Frankrig lagde beslag på områder i vest, nord og Madagaskar. Storbritannien lagde beslag på områder i syd, øst, langs Nilen og Nigeria. Tyskland fik kolonier i Østafrika, Sydvestafrika og Cameroon. Portugal fik kolonier i Angola og Mozambique. Belgien fik en koloni i Congo. I 1912 var det kun Etiopien og Liberia, der ikke var koloniseret. Kapløbet tegnede de store politiske linjer på Afrikaskortet og selvom kolonialismen nu er historie har kapløbet haft store konsekvenser for Afrikas udvikling. Selve konferencen blev afholdt fra 15. november 1884 til 26. februar 1885 i Rigskanslerens palads i Wilhelmstrasse. Henry Morton Stanley, den berømte amerikanske opdagelsesrejsende, der ledte efter Dr. Livingstone i Afrika, deltog i konferencen som rådgiver for den amerikanske regering. Og i skyggen som Leopolds spindoktor og private agent. 

http://www.berlin-guide.dk/index.php/historien/544-1885-bismarcks-konference-deler-afrika

Leopold den brutale blodige

Kong Leopold II underlagde sig på brutal vis Congo og området omkring i 1885 og havde området som sin personlige ejendom i 23 år frem til 1908, selv om landet var 76 gange større end Belgien. Der fulgte var en brutal udnyttelse af den oprindelige befolkning, hvor flere millioner congolesere blev fanget og gjort til slaver. Med pisk og massemord holdt Leopold II landet i et jerngreb, mens han tjente styrtende på at udvinde gummi ved hjælp af tvangsarbejde. Den helt absurde afstraffelse, som en del congolesere blev offer for i den tidlige kolonitid. Nogle af dem også børn fik hugget en hånd af, hvis ikke landsbyen leverede sin kvote i gummiplantagerne.  Det anslås, at Kong Leopold II en overgang var verdens rigeste mand. Han byggede også et Afrika museum på grunden af hans palads ved Tervuren med en menneskezoo der havde 267 congolesere mennesker som udstillinger

Koloni administratorer kidnappede forældreløse børn og transporterede dem til børne kolonier. For at arbejde eller træne dem som soldater, man formoder at 50% døde der 

Men rygter af misbrug, begyndte at cirkulere, det var missionærer og en britisk journalist  

Journalist Edmund Dene Morel afslørede regimet i Congo.  Et sted mellem fem og 10 millioner congolesere døde som et resultat af Kong Leopold II’s brutale kolonisering. Til sammenligning var det seks millioner der døde af Hitlers Holocaust Så alvorlige var konsekvenserne, at den belgiske stat overtog administrationen af Congo som en formel koloni i 1908.  Leopolds blodige enevældige styre var så blodig at det til sidst var fordømt af andre europæiske kolonimagter Og andre af de europæiske ledere. De selv var voldelig udnyttede Afrika hvilket bestemt ikke var hverdagskost. Da Leopold døde ¨året efter i 1908 var det til lyden af belgierne buhede   da den belgiske stat overtog Fristaden i 1909, som frem til uafhængigheden i 1960 gik under navnet Belgisk Congo. Landet var stadig præget af en lille, hvid belgisk overklasse, der herskede over mange millioner sorte det var et system man også brugte i Sydafrika her herskede også en lille hvid overklasse over de mange sorte sydafrikanere. Og brutalt undertrykte dem.

Langt fra Første gang Kong Leopold bliver bragt op

I kaosset af det tidlige 20århunderede da første verdenskrig truede med at ødelægge Belgien. Leopolds Nevø. Kong Albert den 1 opførte statuerne der strides om i dag, for at huske Succeserne af de år gået forbi makeoveren af Leopolds image producerede en amnesi der modstod i årtier. I december 2018, da Belgien endnu en gang gennemlevede en hidsig debat om fortiden. Det skete fordi Bruxelles gamle Afrika-museum skulle genåbne med et anderledes og mere respektfuldt image efter mange års renovering. Tidligere havde museet nærmest hyldet dets grundlægger, Kong Leopold ll, som herskede over Congo i begyndelsen af kolonitiden. Det skulle der gøres op med. Nu skulle museet også udstille de mørke kapitler i historien. De nuværende protester var ikke første gang at Belgiens grimme historie i Congo var i gaderne,  i 2019 i de belgiske byer Kortrij og Dendermonde omdøbte deres gader der var opkaldt efter Leopold den II og byrådet  I Kortrij fordømte  Kongen som en massemorder, i 2018 Bruxelles  navngav  en plads  i ære af Patrice Lumumba en helt af de afrikanske uafhængighedsbevægelser og den første premierminister i det frie Congo   I 2019 var der en FN Arbejdsgruppe  der kaldte for Belgien for at undskylde grusomhederne, begået under den koloristiske æra Charles Michel den daværende premierminister afviste men han unskyldte dog for  1000er af blandede racer kendt som métis, fra Brundi i DR. Congo.  Og Rwanda i 1940’erne og 195’0erne omkring 20.000 børn født af belgiske bosættere og lokale kvinder var tvangsfjernede, og taget Belgien for at blive opdraget. 

Hvad betyder beklagelsen og hvad førte til den

Kong Phillippe, der sidder på den belgiske trone i dag, er Leopold II’s brors tipoldebarn. Der var tale om, at han skulle til Congo i forbindelse med fejringen af uafhængighedsdagen, men det har Coronapandemien sat en stopper for. I de seneste uger er flere statuer af Kong Leopold II i Belgien blevet vandaliseret, revet ned eller fjernet af myndighederne i kølvandet på Black Lives Matter-protesterne, før myndighederne fjernede dem var der i den belgiske by Antwerpen en statue af kongen der var sat ild til før myndighederne tog den ned. statuer af kongen i de belgiske byer, i Ghent og Oostende var malet til med rød maling og taget ned i Bruxelles også    hvilket har sat gang i en ny debat om monumenter, der hylder den koloniserende konge, at  det belgiske kongehus beklager er fordi det det er en blodig fortid der gør ondt det er en stor betydningsfuld selverkendelse  det lyd andre toner tildeligere  kongens yngre bror  Prins  Laurent forsvarede Leopold med den mærkelige  dårlige udskylning  ved at sige, at ” Leopold ikke var ansvarlig for de uhyrligheder i kolonien fordi han aldrig var kom til Congo”  det svare til undskyldningerne om at Hitler ikke kendte til Holocaust, Det kongelige palads undlod at give dets eget svar.  I mange år var Leopold anerkendt som en konge der forsvarede Belgiens neutralitet, i 1870-1871 i den franske Preussiske krig og bestilte   offentlig arbejde passende for en moderne nation. At det nu er . Kong Philippe som efterkommer af den omstridte Kong Leopold ll   Kong Philippe er den første kongelige, der udtrykker fortrydelse over de uhyrligheder hans forgænger begik dengang. Kongen skriver desuden, at han ønsker at tage kampen op mod “alle former for racisme”.  Belgiens fungerende premierminister Sophie Wilmès holdte en tale i anledning af uafhængighedsdagen, hvor hun erkendte og beklager fortidens vold og uretfærdigheder i Congo. Hun sagde, at der nu skal være en parlamentarisk proces om, hvordan Belgien skal forholde sig til fortiden. Men ligesom Kong Phillipe undlader hun at bruge ordet undskyldning.

Kilder berlinguide.dk  DR tv2 BBC

Polsk præsidentvalg et skæbnevalg

Bronzestøbning i Prospect Art