Af Kasper V Hansen
Lørdag er en stor politisk dag, i her holder tre partier lørdag og søndag er der tre store landsmøder. Dansk Folkeparti holder årsmøde i Kongrescentret i Herning.
Radikale Venstre holder landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Og regeringspartiet, Socialdemokratiet, holder sin årlige kongres i Aalborg Kongres & Kultur Center. Lidt som i Storbritannien her holder også deres årlige partikonferencer i de britiske badebyer, i Weekenderne. Tilbage til dansk politik, det skal du holde øje med, når partierne møder deres bagland første gang efter valget.
Hvordan reger DF på valgnederlaget
DF var en af valgets store tabere, med mere end en halvering af valgresultatet fra 2015.
Fik 16 mandater, hvordan vil DF regere på valgnederlaget og vil der komme et oprør mod Kristian Thulesen Dahl, som formand? Forvent en masse kritik og snak om løftebrud DF vil male et billede af et DK, i undergang nu de ikke længere har magten, forvendt angreb på muslimer og en masse forslag om sindelagskontrol, og Symbolpolitik, DF skal genfinde sig selv, det er første gang det topstyret parti skal stå ansigt til ansigt med partimedlemmerne efter nederlaget, der er næppe fest i mormors Kolonihavehus hos DF.
Radikale første landsmøde efter en stor sejr
Det bliver der omvendt fest hos de radikale de fik et godt valg 16 mandater i Folketinget, De fik et godt EU valg med to mandater. Radikale er støtteparti til den siddende regering, hvordan regere Morten Østergård og de radikale? Er de selvsikre fejre de det, og ville de fremstå arrogante læg særligt mærke til den politiske linje Radikale vil føre til Finansloven. Der vil garanteret komme en debat mellem Radikale og DF de to partier lever af hinandens had og debatter. Morten Østergårds fremtoning og tale vil være et fingerpeg, de har god grund til at være glade efter ikke at havde fået indflydelse i fire år. Men vil der være skuffelse over at Radikale ikke blev et regeringsparti næsten alle radikales politiske ledere fra Har på et eller andet tidspunkt siddet i regering, men også som støtteparti, det sidste er den rolle Morten Østergård har skaffet igen, vil Radikale og Østergård lægge en forsonende linje. Over for socialdemokratiet, og det kan være et signal om hvor R vil samarbejde med Mette F og de tre andre støttepartier, R har også talt for at få Venstre med i forlig og aftaler, hvordan skal S og Mette Frederiksen forholde sig til det.
Socialdemokratiet første kongres som regeringsparti og Statsministerparti
Stemningen hos Socialdemokratiets kongres er også god, sidst de holdte kongres var de i opposition, de er nu regeringsparti og Statsministerparti. Partiformand Mette Frederiksen er nu statsminister og har sikret ministerposter, det er en formand for socialdemokratiets vigtigste opgave, fordi Socialdemokrater følger det er naturstridigt hvis ikke de sidder i ministerposterne eller i statsministerkontoret. Mon ikke socialdemokraterne er glade og vil klappe af hende først for at skaffe dem regeringsmagten, men ikke alt er fryd og gammen. Selvom S har fået magten, har partiet dog også fået dårligt valg, selvom S fik 48 mandater gik de et tilbage. Hvorfor gjorde de det var det Mette Frederiksens højredrejning af udlændingepolitikken til DF, der var årsag? Eller andet, hvordan skal S som regeringsparti og statsministerparti balancere mellem de to partier, altså DF og Radikale uden at blive beskyldt for Løftebrud. Som martrede Thorning regeringen? Samtidig vil der i folketingsgruppen sidde socialdemokratiske folketingsmedlemmer der følte sig selvskreven til en ministerpost, men blev forbigået af Mette F, vil vi se kritik af Mette Frederiksen i et parti, der indtil nu har været stille, vi ved oprørene er der. Bl.a. en Mette Gjerskov, der havde været minister og ordførere, men mistede ordførerskaberne da hun stemte i mod sit parti, i den dumme symbolpolitiske lov om maskringsforbuddet der handlede om at ramme 200 kvinder i Burka, vil oprøret eller en lille kritik komme.
Samtidig skal Mette F signalere hvor hun vil samarbejde med sine støttepartier, nu Radikale vil ha venstre ind i forliger og aftaler, og i en mere liberal retning, næppe noget hende og hendes to andre partier, SF og Enhedslisten vil gå med til. Enhedslistens forhold sidst de støttede en Socialdemokratisk regering, var ikke godt mange har ikke glemt Enhedslistens Johanne Schmidt Nilsens berømte raseri efter Regeringen med Venstre og de konservative med skattelettelser for syv mia. kroner. I 2012 ”det synes jeg er at pisse på de mange mennesker, der har stemt på en ny regering i den tro, at der skulle gøres op med ulighedsskabende politik” enhedslisten har lært af det og de vil næppe være mildere stemt denne gang. Den balancegang skal Mette Frederiksen finde også. Der er for første gang ikke et regeringsgrundlag, men et forståelsespapir med forpligter og løfter, Weekenden kan vise, hvor meget forståelse der er i forståelsespapiret.
